Bær Mig Som Jeg Er​

Kreativ Workshop – autistiske udsagn i tekstiltryk, produceret i fællesskab.​

Zebra i en flok af kameler

“En workshop, hvor deltagerne møder andre, der forstår, hvordan det er at være zebra i en flok af kameler – autist i et neurotypisk samfund.”

Baggrund

Alt for mange autistiske unge og voksne oplever gennem livet at skulle maskere deres reelle jeg for at passe ind i samfundets sociale koder og systemets normer. Denne vedvarende tilpasning skaber mistrivsel, tab af identitet og en dyb følelse af isolation. Derfor står autister ofte udenfor fællesskab, har social angst og har svært ved at finde vejen ind i meningsfyldte fællesskaber.


Nyere forskning viser, at mange voksne – især over 50 år – lever med autistiske træk uden at have fået en diagnose. Det peger på en hel generation, der er gået gennem livet uden sprog for deres anderledeshed – og ofte med en nagende fornemmelse af at være forkert.

Projektets formål

Med dette projekt ønsker vi at skabe et trygt og kreativt rum, hvor autister kan udtrykke sig selv på egne præmisser, styrke deres identitet og omsætte oplevede sociale udfordringer til synlige udtryk og styrker.

Projektets formål er at:

● Nedbryde tabu og åbne samtaler om autisme

● Give deltagerne redskaber til at kommunikere deres oplevelser gennem kunst og tekstiltryk

● Skabe et nyt og betydningsfuldt fællesskab for autister og neurodivergente på tværs af landet

Vi tror på, at kunst kan åbne døre til forståelse, hvor ord alene ikke slår til. Derfor er dette ikke kun et kunstprojekt, men også en visuel formidling af livet som autist – oplevet indefra.


Workshoppen – en meningsfuld og samskabende proces

1. Samtale og deling

Workshoppen starter med en samtale om deltagernes oplevelser i og med samfundet. Hvordan opleves det levede liv med autisme? Hvordan bliver deltagerne ofte misforstået? Det er et trygt rum, hvor alle forstår hinanden, fordi deltagerne har lignende erfaringer. Alle er lige – ingen oplevelser er forkerte.

2. Budskab

Hvad er dit autistiske budskab til verden? Hvad ønsker deltagerne, at omverdenen forstår om autisme? Deltagerne formulerer deres egne sætninger og statements.

3. Tegn dit design

Deltagerne tegner, designer eller finder et symbol, der passer til deres budskab. Det kan være simpelt eller vildt – det skal bare være deres.

4. Tryk din trøje

Designet printes på genbrugstøj. Deltagerne er med gennem hele processen, og trøjen bliver til gennem erfaringsekspertise og samskabelse.

5. Tag din trøje med hjem

Deltagerne går derfra med selvdesignede, unikke trøjer – ikke bare et stykke tøj, men en påmindelse om en meningsfuld proces.

 

GEM_03drawme_jpex
Print Me

Hvorfor gør vi det sådan her?

Fordi det vigtigste ikke er trøjen – det vigtigste er processen.

At deltagerne får lov til at dykke ned i det, som er svært.

At udforske sårbarheden.

At sætte ord på det, andre ikke forstår.

At gå derfra med følelsen af ikke at være alene.

Deltagernes t-shirts bliver et symbol – et bevis på, at deres erfaringer betyder noget.


Efterliv og forankring

Projektets workshops er ikke en afslutning, men begyndelsen på noget større.


Projektet lever videre som:
● Udstillinger af deltagernes værker og fortællinger
● Græsrodsforskning og metodeudvikling i Neuro Pirates
● Digitale platforme og levende arkiver
● Produktion af ca. 300 tryk på genbrugstøj


Tekstilprinteren får permanent husly hos Shocking Stuðios ved Spaceship 1 på Institut for X og bliver et varigt redskab i Neuro Pirates’ arbejde.


Langsigtet værdi

Dette projekt er designet som en langsigtet investering i mennesker og meningsfulde fællesskaber. De erfaringer, udtryk og erkendelser, som opstår, samles og videreudvikles i nye formater og byer.
Projektet ønsker særligt at række ud til dem, der er vokset op i en tid, hvor autisme ikke blev forstået – og sige:
Der er ikke noget galt med dig. Du er bare en zebra ligesom os.

Komm med!

Join next workshop!

If you feel inspired by what you have just read…

[workshop dates to be announced]

Next workshop is happening in ___ CITY NAME

Dage
Timer
Minutter
Sekunder